Dødsløberen

Datoer, navne og detaljer kan være forkerte da jeg ikke husker det hele men prøver så godt jeg kan.

 

Maj 2010 bliver jeg kontaktet af en aktiv dansk-palæstinensisk kvinde i kraft af at jeg er koordinator for det palæstinensiske netværk i DK. Hun præsenterer mig for en ung mand, palæstinenser bosat i Nordjylland som er ekstrem sport udøver. Han har løbet flere gange i ekstreme løb både i DK og ude i verden. Hun vil have min hjælpe til at lave fundraising for ham da det er meget dyrt både at deltage men også at rejse hvor løbet skulle foregå i Brasiliens jungle. Han har før løbet og repræsenteret DK men hans teamleder har fravalgt ham til det næste løb i Brasilien fordi han ikke er “dansker” og nu vil han løbe og repræsentere Palæstina.

Jeg kommer i kontakt med YK og vi taler i telefon hver anden dag om hans muligheder osv. Jeg spurgte ham for sikkerheds skyld hvor han stammede fra, og han fortalte at hans forældre er palæstinenser, oprindeligt fra Haifa, som flygtede i 80´erne fra borgerkrigen i Libanon og endte i Tyskland og derefter i DK. Han har været i militæret, muligvis frømandskorpset, undervist i dykning og har arbejdet som opsøgende medarbejder med unge.
Derudover har han haft en forretning i Jylland hvor han solgte sportsudstyr og løbesko m.m. men forretningen gik ned da der var en vandskade og han ikke fik erstatningspenge. Han lovede mig faktisk at jeg ville få alle de løbesko og tøj som han havde reddet af butikken så de kunne sendes til palæstinensiske børn og unge i flygtningelejre.

På det her tidspunkt prøver jeg at Google ham for at være 100% sikker på at han er hvad han udgiver sig for og finder småt om ham fra et militært blad og noget om hans arbejde med unge, samt lidt om et tidligere løb i Brasilien. Jeg går i gang med at skaffe penge både hos private og organisationer, oprette en facebook gruppe m.m. På det her tidspunkt begynder den kvinde som introducerede ham for mig at trække i land for hun kan ikke lide hans attitude.

Nu begynder han også at tage afstand fra hende og presser på at jeg hjælper ham – som han siger det: jeg kunne bare løbe for Danmark, men jeg vælger at løbe for mit moderland Palæstina og jeg burde tag fat på alle palæstinenser og selvstyret og ambassaden osv. for det er første gang en araber/palæstinenser deltager i sådan et løb.

For mig er det jo en fantastisk mulighed at slå Palæstinas navn i et internationalt løb – se vi kan også når det gælder sport!! Jeg kontakter den palæstinensiske ambassade i DK for at rejse støtte og evt. kontakt til selvstyret i Ramallah mhp. official støtte. Men de kræver dokumentation for at han er palæstinenser – det kan han ikke skaffe da alle familiens papir er forsvundet under flugten. Tilbage til de penge der skal skaffes og her er der tale om ca. 50.000 kr. i alt både for rejsen, kost, logi og udstyr samt deltager gebyr.

I starten af august 2010 har jeg nu samlet ca. 4000 kr. – ikke meget og det er han ikke så glad for og begynder at snakke dårligt om palæstinenserne i DK bla bla. Men jeg prøver at opmuntre ham og siger at det er hvad jeg kan hjælpe ham med plus at en af mine bekendte har et rejseselskab og kan skaffe billetten til Brasilien meget billigt. I slutning af august ringer han til mig og siger at han har lånt penge af banken og rejser på egen hånd men vil stadig repræsentere Palæstina. Vi aftaler at mødes for første gang face to face samme dag han skal rejse. Jeg hæver de 4000 kr. samt finder et palæstinensisk flag som han vil have med og mødes med ham ved Nørreport station. Vi snupper et billede og jeg ønsker ham held og lykke.

YK kontakter mig fra Brasilien fra et lokalt mobilt nummer og fortæller at han træner hårdt men at han er lid nedtryk over at ingen palæstinenser vil støtte ham udover mig. Jeg opmuntrer ham og han giver mig hjemmeside adressen til løbet. Her kan jeg se at han stiller op for Palæstina, wow tænker jeg det her bliver stort hvis han vinder. Jeg tjekker den først etape af løbet og han har vundet. jeg jubler af glæder og skriver til folk som ikke troede på det. dagen efter tjekker jeg anden etape, her stå der at han er diskvalificeret, nedtur og der stå ikke hvorfor.

Jeg ringer ham op og få fat på ham efter nogle opringninger. Han fortæller at han var kommet til skade og kunne ikke fortsætte løbet. Jeg opmuntrer ham igen og siger at han skal bare hold ud og at det nok skal lykkedes ham næste gang. Vi skriver frem og tilbage på facebook og han fortæller at der evt. flere der vil sponsorere ham, men han er ved at miste troen på sig selv. Jeg bliver igen kontaktet af ham og her spørge han om jeg kender nogen i Chile – han ved at jeg har et meget stort netværk blandt palæstinenser over hele verden. Og jo jeg har skam kontakter i Chile. Dem skriver jeg til og fortæller om ham og at han vil blive glad vis de støttede ham.

Der bor næsten en halv million palæstinenser i Chile og udgør en meget stærk minoritet både politisk, økonomisk og kulturelt, men de er 100% Chilener. Jeg sætter ham i kontakt med dem C og N som sidder i bestyrelsen for den palæstinensiske føderation i Chile.

Så høre jeg fra ham igen nogle måneder senere hvor han har etableret en fin kontakt til Chile og faktisk på vej over til Santiago – her har de skaffet ham bolig m.m. Jeg snakker med ham igen efter at han er ankommet og han fortæller at de er meget søde ved ham og prøver at hjælpe med at rejse penge til løb, tøj, rejse m.m. men at det er ikke nemt. I starten af januar 2011 skriver han til mig om jeg ikke kunne tænke mig at komme til Chile og støtte ham og være med til når løbet skal afsluttes og vifte med flaget ved målet, for han er 100% sikker på at han vinder.

Turen er meget dyr men han siger at mine Chilenske venner vil sørge for alt, billet, kost og logi. Jeg kan desværre ikke kommunikere med dem da de kun taler spansk og C kan skrive lidt engelsk. Så jeg kommer aldrig i snak med dem men kun med YK og det ender med en billet i min mail boks og detaljer på turen.

Planen er at jeg ankommer dagen før løbet slutter og er med sammen med en gruppe der skal heppe på ham – “løbe teamet” som han kalder det. Det bestå af mig, Cog to unge palæstinensiske-chilenske kvinder. Efter en rejse på 28 timer ender jeg i lufthavnen i Santiago og efter et par timer dukker C op og fortæller at de to piger er på vej og at vi skal flyve videre nord på til Atacama ørkenen hvor løbet afvikles – vi skal til San pedro de Atacama – en lille turist landsby på toppen af Andes bjergene.

YK tager imod os ved den lille landsby og krammer os og fortæller med en dyb sørgelig stemme at han er blevet diskvalificeret og smidt ud af løbet – jeg er ved at tabe munden. Kunne han ikke har sagt det til mig inden jeg rejst den lange rejse. Jeg bliver lidt gal og fortæller ham at det er for dårligt osv. men han siger at det er er komplot mod ham og han havde håbet at det måske vil ordne sig inden jeg kom – han vil have mig her alligevel for han har brug for nogen at støtte sig op af. Vi triller mod vores Hotel, pakker kufferter ud og få en lille lur inden vi skal ud og spise om aften. Han havde allerede bestilt bord til os alle sammen, mig, ham, pigerne, C og en englænder D som jeg ikke kender. Vi spiser og jeg falder i snak med englænderen D som fortæller at han også løber men mest for hygge skyld og at han mødte YK i Brasilien.

Yk har umiddelbart lagt et program fro de 4 dage vi skal være i ørkenen, først skal vi se afslutning på løbet, næste dag en cykel og bjergvandring, dernæst en tur op på 4500 km til gletscher osv. Han påstår hele tiden at der er et komplot imod ham fordi han er palæstinenser og at dem der stå bag løbet “Race the Planet” er amerikaner der ikke vil have ham til at vinde. C nævner at hans onkel i Santiago er overlæge med speciale i sportsskader og at han vil kunne fastslå om YK havde en skade der kunne udelukke han eller om det var “aftalt” fra arrangørerne at smide ham ud.

Vi vender mod Santiago – de to unge piger tag hjem da de bor i byen, og mig, YK, C og D ender på et 5-stjernet hotel, hvor YK har bestilt to værelse – han siger at det er et hotel han kender og har boet der før med D da de kom fra Brasilien. Jeg tænker det er meget dyrt, men det skulle jeg ikke tænke på for englænderen vil betale det hele da YK har også brugt mange penge på ham.

Nu begynder jeg at blive lidt utilpas – han bruger enorme mængder penge på mad, hoteller, taxier osv. – penge han har fået fra de palæstinensiske chilener osv. Vo overnatter, stå op, spiser morgenmad og han er hele vej super flink mod mig, men han siger at vi bliver nødt til at ryste D af da han er blevet belastende – men jeg tænker englænderen skal jo til England samme dag – hvorfor begynder han på at omtale ham negativt.

YK fortæller at vi skal sidst på eftermiddagen hjem til N, kvinden som stå i spidsen for den palæstinensiske føderation og som har betalt min rejse m.m. Men vi skulle lige en tur i byen først og finde en gave til hende. D er ikke stået op da han om aften havde været ude med C og drukket store mængder øl – C derimod er en hærdet lille gut der kan æde og drikke som en hest. Vi pakker vores tasker i lobbyen og smutter ud i byen, da vi kommer tilbage, er D smuttet til lufthavnen og havde betalt regningen for hotellet.

Vi tag taskerne og en taxa ud til N – her er der mange mennesker der er kommet for at hilse på mig og YK – de er selvfølelig lidt ked af at han ikke gennemført løbet men jeg synes ikke de tag sig af det alvorligt. Jeg kan slet ikke kommunikere med dem da de ikke taler engelsk – kun spansk. Jeg kan mærke at N prøver på at undgå at snakke med mig, men bare smiler hver gang vores øjner mødes. Samme aften kommer M, en af de unge piger med sin smarte sports bil og henter os til et hotel YK havde fundet og betalt for en uge. Her skal jeg bo sammen med ham og han vil vise mig Santiago og andre byer.

Jeg har lidt blandede følelser – det er mange penge der bliver brugt og han snakker allerede om et løb i Oman som han vil kvalificere sig til, han køber en cykel til 20.000 kr. – penge som M henter hos sig hver gang han skal veksle og hun er MEGET lun på ham, overnatter på vores værelse osv. C skal nu hjem til sin by som lægger 150 km fra Santiago. Han insistere på at jeg tag med ham og vi ender i en bus og køre i et par timer til ham, møder hans forældre, viser mig rundt i byen osv. Her begynder han at stille spørgsmål om penge forbruget, skaderne, D, pigernes forhold til YK, N tilbageholdenhed over for mig osv.

Der er noget der ikke stemmer overens. jeg vender tilbage til Santiago, bliver hentet af M og YA og køre ud hjem til den anden unge pige S. Hun virker også meget lun på YA og det er gensidigt, så nu går det lidt op for mig at han “misbruger” M som en chauffør, bankdame, osv. Det er hos hende han gemmer sine penge. Han virker rastløs og rodet men han bliver ved med at sige at han skal løbe vider og at en forretningsmand – angivelig palæstinenser i Tyskland vil sponsorere ham stort.

Vi siger farvel i lufthavnen, han krammer mig og virker ked af at jeg skal rejse. Han siger han har stor respekt for mig og håber at jeg kan møde ham til næste løb og fotografere ham – han vil sørge for alt.

Hjemme i DK skal jeg lige tygge lidt på de 10 dage i Chile. Jeg vil kontakte D og høre lidt om hans forhold til YK. Men jeg ringer først til C som fortæller at resultatet af YK undersøgelser hos onklen viser at han ikke har haft en alvorlig skade, så enten lyver han eller lægen fra løbet lyver. YK siger at C ikke skal blande sig i det, men C føler sig forpligtet da det er ham og han navn der stå på spil hvis YK lyver. Han fortæller også at M er efter ham og kalder ham for en dårlig ven fordi han er efter YK, hun siger at han skal betale YK og hende penge for turen til ørkenen osv.

Tingene spidser til og de bliver uvenner og jeg beslutter mig for at snakke med D. Han er meget tøvende i telefonen men efter lidt snak tør han op og fortæller at han hverken stoler på mig eller de andre da han tror at vi alle er en bande der vil snyde ham. Kold sved løber af ryggen på mig – hvad er nu det for noget. Jeg overtaler ham til at fortælle mig hvad hans bagrund for den mistanke er baseret på. Her kommer han chokerende beretning.

YK har snydt D stort, ca. 35.000 engelske pund for noget jord de skulle købe sammen i Brasilien. Sagen er ikke afsluttet og de penge der blev brugt i Santiago mener D at det er hans penge som YK gemmer hos M. Det fortæller jeg videre til C og de andre – M beskytter YK og siger at vi er onde og utaknemmelige efter alt det YK havde gjort for os – men jeg tror på D og det begynder at går op langsomt for mig at der er noget helt galt med ham. Det gør C også og YK vil slet ikke tale med ham. På det her tidspunkt ved vi ikke hvor han bor, men M holder hånden over ham. Vi diskutere frem og tilbage og jeg ender med at ringe til YK som mener at D er den der har snydt ham og at han er uskyldig osv. Jeg lover at undersøge sagen og vende tilbage.

I mellemtiden få jeg en e-mail fra en dansker der har løbet med englænderen og YK i Brasilien – han påstår at YK er et hustler, tyv osv. og at han har snydt folk og stjålet flere løber deres penge mens de var ud at løbe og han var “skadet” – han vedhæfter et link til en dansk lokal avis i Hvidover hvor han faktisk er efterlyst for flere sager. her er links til de artikler om ham før og efter de fandt ud af at han var hustler.

Englænderen Daftaler med YK at rejse til Chile igen for at få sine penge og jeg høre ikke mere fra YK, heller ikke C og de andre – han gemmer sig sikkert et eller andet sted men den unge dame M har stadig kontakt til ham. D skriver til mig den dag han rejser og hvad tid de skal mødes og at hvis jeg ikke høre fra ham skal jeg kontakte C og det chilenske politi. Jeg giver oplysningerne til C og en hans venner som vil prøve at holde øje med D og YK. Jeg hører ikke noget fra D i et døgn og kan ikke komme i kontakt med ham, C kan heller ikke finde ham – de kontakter politiet men de siger at de ikke kan gøre noget medmindre D anmelder YK. D ringer til mig dagen efter fra London og fortæller at det gik helt galt med YK og at han prøvede at dræbe ham og at D flygtede til lufthavnen uden penge og vendte til London og anmeldte ham hos Interpol. Jeg kontakter C og fortæller historien og han begynder med sin ven, en anden C som er jurist på at lede efter YK – politiet er kontaktet men vil ikke gør noget medmindre D kontakter dem og anmelder sagen.

Der går noget tid og skriveri frem og tilbage mig, D og Carlos men vi kommer ikke videre – ingen kan finde ham. Jeg har også mistet kontaktet til de to unge damer. Efter noget tid – nogle måneder, ringer C og fortæller at YK er nu efterlyst i hele Chile for at han har prøvet også at dræbe en amerikansk turist. En historie hvor YK bor på et ungdoms hostel og den unge amerikaner er kommet for at arbejde men kan ikke finde en lejlighed – YK fortæller hende at han kan skaffe en lejlighed som hun kan leje et halvt år – de aftaler beløb og tag ud for at fejer det. De går i et industriområde ved en nedbrændt bildæk forretning og her angriber han hende og slå hende i hovedet og begraver hende i aske – hun overlever og vågner forladt i den nedbrændte butik – hun løber skrigende tilbage til sit hostel og anmelder ham til politi. C og folkene fra den palæstinensiske føderation er totalt ulykkelige over hændelse – for nu stå der i alle chilenske medier at en palæstinenser prøver at slå en amerikaner ihjel.

Så nu arbejder alle på at få ham fanget. Jeg prøver at grave efter flere historier om ham i Danmark. Jeg finder hans søster som bliver chokeret over at høre hvad hendes bror har gjort. Her finder jeg også ud af at haner er Libaneser og slet ikke palæstinenser – det få C til at flippe helt ud, men han bliver glad for de kan måske rense Palæstinas navn fra hans grimme sag. De går til pressen med det og alle aviser skriver at han ikke er palæstinenser men libaneser. Efter nogle måneder bliver YK fanget og fængslet. Den amerikanske pige får en advokat som vil repræsentere hende og D, men D vil ikke bruge flere penge, da han ikke er sikker på at få sine penge tilbage – YK har brugt det hele og hans desperate handling med den amerikanske pige viser at han har været desperat i at få fat på penge – det viser sig at han prøvede at slå hende ihjel og frarøve hende hendes penge som hun vil betale for et halvårs husleje.

YK er nu i fængsel, det chilenske tv interviewer ham og han påstår at han er uskyldig – palæstinenserne i Chile få renset deres navn og forbindelse med ham, D for intet penge. jeg snakker over e-mail med advokaten som fortæller at de er i gang med retssagen og jeg muligvis skal være vidne. Hun sender mig en e-mail med udskrift fra YK´s mobil og beskeder som hun vil have mig til at oversætte og finde ud af hvilke nummer tilhøre hvem – her har YK også søgt efter Mosad – den israelske efterretningstjeneste. Jeg finder også ud af at han har været udstationeret af det danske forsvar som spion i Irak – det bliver bedre og bedre.

Jeg har overnattet og været sammen med en meget farlig mand, hustler osv. Han kunne også have dræbt mig hvis jeg kom i vejen eller hvis jeg havde penge nok. YK sad i fængsel i tre år i Chile dømt for mordforsøg og snyd. I Danamark er han efterlyst for bedrageri m.m. Han vender tilbage efterfølgende til Danmark og bliver fængslet i ni måneder og så forsvinder han igen. Han dukker atter op på Costa Rica og bliver efterlyst for noget vold og svindel bevæbnet med en 9mm.

Her er en del links om ham og hans færden og historik.
https://www.bt.dk/krimi/medie-berygtet-dansker-anholdt-i-udlandet-tidligere-doemt-for-at-begrave-kvinde

https://www.texasmonthly.com/articles/the-talented-mr-khater/

https://youssefkhaterscammer.wordpress.com

https://youssefkhaterscammer.wordpress.com/2017/01/05/berygtet-dansker-anholdt-i-costa-rica-mistaenkt-for-omfattende-svindel/

https://youssefkhaterscammer.wordpress.com/2013/07/16/sa-er-youssef-khater-i-dansk-politis-varetaegt/

https://www.texasmonthly.com/the-daily-post/convicted-conman-youssef-khater-is-up-and-running-again/